100 dage foran Berlin 1945. Foredraget beskriver det, der i de første måneder af 1945 skete uden for Berlin. Slaget om den tyske hovedstad Berlin i foråret 1945 er blevet beskrevet i mange bøger. Fælles for alle bøgerne er, at fokus ligger på kampene i selve hovedstaden. Der var i virkeligheden tale om to slag: Slaget ved Oder floden og Slaget i Berlin. Foredragsholderens fokus ligger på Slaget ved Oder, der var det største slag i Tyskland under 2. verdenskrig, og slaget er kun periferisk omtalt i de mange bøger om Berlin-slaget. Foredraget handler om det tyske forsvar langs med flodens mest truede afsnit, den sovjetiske omringning af den tyske 9. Armé sydvest for Berlin, dens udbrud af omringningen og tilbagetrækningen mod vest. Midt mellem de fortvivlet kæmpende enheder befandt der sig titusinder af civile flygtninge.